Skrevet d. 27-09-2012 13:38:24
________________________________
Modtaget fra Danmarks Jægerforbund: Jægers oktober-nummer vil blive distribueret af både Bladkompagniet og Post Danmark. Danmarks
Jægerforbund har løbende fulgt udviklingen i Bladkompagniets
bestræbelser på at skabe høj kvalitet i uddelingen af adresserede blade.
Kvaliteten er nu så god, at vi fremover tør satse på en distribution
af Jæger, hvor Bladkompagniet distribuerer godt 70 % af oplaget, mens
Post Danmark tager sig af de resterende ca. 30 %.
Det er klart, at der
i en sådan overgangsperiode kan opstå nogle problemer med leveringen af
Jæger visse steder, men de vil i givet fald hurtigt blive udbedret,
således at ingen vil opleve en forskel i modtagelsen
af Jæger i forhold til i dag. Vi håber på, at de, som måske oplever
lidt problemer i begyndelsen, vil have en smule tålmodighed. Vi kan
oplyse, at denne ændring af distributionen vil betyde en ganske
betragtelig reduktion af Jægerforbundets omkostninger til
distribution.
Hvis jeres medlemmer
ikke har modtaget Jæger to hverdage efter den seneste udleveringsdato,
som kan ses i den foregående måneds udgave af Jæger, vil vi bede om, at
der bliver sendt en e-mail til
medl@jaegerne.dk.
Med venlig hilsen / Yours sincerely
Danmarks Jægerforbund /Danish Hunters' Association
Stig Tjellegaard Møller
Konstitueret direktør
Danmarks Jægerforbund
Højnæsvej 56
DK 2610 Rødovre
Telefon / phone +45 8888 7500
Telefax +45 3672 0911
www.jaegerforbundet.dk
|