Reference: Muflonjagt + bonus:
I løbet af ultra kort tid
lykkedes det at få arrangeret en jagttur på mufloner i Polen, gennem
Strandjagtforeningen – Polens Klubben – en kæmpe tak til Søren for altid at
finde løsninger, og levere det man efterspørger. Turen gik til et dejligt revir
på 11.600 ha ved Lubostròn, som ligger ca. 30 km syd for Bydgoszcz – ca. 830
km`s kørsel fra Tønder – og 8 timer hver vej inkl. pauser og mageligt tempo.
Claus som er min yngste
søn, og jeg, var af sted sammen – en dejlig tur med 6 outings. Vi boede midt i
reviret, hos Mariusz Gruchala og hans søde hustru – både kost, logi og
gæstfriheden var helt i top – også jagtføringen kunne ikke ønskes bedre – vi
jagede 1:1.
Første dags aften pürsch
var super spændende, vi var vidt omkring i det store revir – kæmpe marker,
kuperet terræn og masser af større og mindre skove og beplantninger – masser af
vildt. Jeg fandt sammen med klubbens Jägermeister, sidst på aftnen, en kæmpe
flok mufloner med omkring 60 dyr i, et mix af får, lam og væddere i alle aldre
– super flot at se dem bevæge sig gennem terrænet. Stærke og robuste dyr at se
på, som beskytter sig ved at holde tæt sammen. Så, nu var håbet tændt til dagen
efter.
Dag 2, oppe kl. 5.30 og
afhentning kl. 6.30 – sidst på morgenstunden, efter 2½ - 3 timers jagt/pürsch
så vi 4 muflon får – vi kørte en kæmpe bue i modsat retning, så vi kunne
pürsche op mod vinden – gennem kuperet terræn og skov, hvor vi fandt friske
spor og efterladenskaber fra muflon, som vi kunne gå efter. Skoven var som de
fleste skove i området, voldsomt skadet af en tidligere orkan. Og der
pludselig, fik vi øje på en vædder som stod og sikrede, mens flokken passerede
forbi den. En lille sprække mellem træerne og på en afstand på kun omkring 65
meter, kunne jeg afgive skud da flokken havde passeret vædderen. En rigtig fin
situation, tæt på dyret, som absolut intet mærkede. En prægtig vædder, 7 år
gammel, og 70 cm horn, flot pels – en kæmpe jagtglæde.
Om aftnen lykkedes det
Claus, sammen med hans jagtfører, at pürsche sig gennem en mark med ”elefantgræs”
og skovområde, således at de fik reduceret afstanden fra over 200 meter, til
under 70 meter – vinden var god – og Claus kunne helt roligt, sammen med
jagtlederen, udpege en vædder, i en flok på 27 dyr. Vædderen blev nedlagt i et
spidst skud i nakken, mens den essede – en perfekt situation hvor dyret intet
mærkede, og en glad og stolt ung jæger, kunne glædes over en vædder med 65 cm
horn og 6 år gammel.
Ingen af os har nogensinde
tidligere være på jagt efter muflon, og bestilte derfor heller ikke noget kæmpe
trofæ – vi ville først opleve jagten på disse dyr. Jagten var fantastisk
spændende, og vi fik mulighed for at nedlægge en vædder, præcis i den størrelse
vi havde bedt om. Vi har begge valgt at få dem udstoppet og monteret på plade
med monogram – i Polen – vi glæder os til at få dem hjem.
Samme aften nedlagde jeg
en ca. 8 år gammel dåhjort, med en vægt på ca. 3,25 kg, en fin situation hvor
vi spottede 5 hjorte på en bakken, ca. 2-3 km fra os, vi måtte en kæmpe bue
udenom dyrene, op mod vinden og gennem skove m.v., og endelig kom jeg til skud
– afstand omkring 140 meter – en lungekugle og hjorten forendte efter en kort
spurt.
Herudover bød jagten
på en stor hanræv, dåvildt som skulle reguleres, samt en überleufer. Vi
stoppede efter 5 pürsch – mættet af indtryk, god jagt og storslået natur.
Den sidste aften
havde vi besøg af Kuba, hans hustru, jagtpræsidenten for reviret,
Jägermeisteren i reviret, en fra Forsten/Staten, og der blev afholdt en
fine ceremoni, med jagthornblæsning m.v., hvor vildtet og jægerne blev æret og
fejret – virkelig flot.
Stort tak til Polens
Klubben/Søren og Jagra – for en super tur / dejlig oplevelse.
Bjarne Jacewicz, Tønder,
Tlf 4041 7488
|