Velkommen til Strandjagtforeningen for Als
& Sundeved - i daglig tale kaldet Strandjagtforeningen.
Oprindelig var det en jagtforening for
strandjægere, men vi er i dag en åben jagtforening. Vi optager således alle
jægere som medlemmer uanset køn og alder og uanset om man ejer eller lejer
jagt, driver strand- eller havjagt, går på jagt i udlandet eller blot holder
jagttegnet vedlige med lidt skydning. Nyjægere er også meget velkomne; vi har
erfarne instruktører til alle vores skydninger og hjælper gerne med gode råd og
vejledning om jagtmæssige forhold.
Foreningen bestræber sig på at der altid
er et bredt udsnit af jagtlige aktiviteter for medlemmerne. Vi udlåner jagtpramme, afholder
riffelskydninger, lerdueskydninger, filmaftener, foredrag, kurser, skydninger
på vort laser-shot anlæg samt sociale arrangementer. Klik på menuerne i venstre
side for at se nærmere på de forskellige aktiviteter.
Vi kan ikke tilbyde vore medlemmer jagt på
land, men der er til arrangementer i Jægerhuset skabt mange kontakter som har
resulteret i invitationer til at deltage på en jagt.
Strandjagtforeningen er tilsluttet Danmarks
Jægerforbund. Klik på menuen ”Bliv medlem” øverst for et medlemskab af områdets
mest aktive jagtforening.
Med jagtlig hilsen
Flemming
Toft, formand.
Link
til kalender for 2023 (Version 1 - udgivet 30. januar 2023)
PS: Strandjagtforeningen har ikke mulighed for at
arrangere lerdueskydninger til polterabend eller andre private aktiviteter.
Prøv gerne www.tjff.dk