Dåhjortejagt

Dåhjortejagt i Polen:

Kat-1- i D.Z. Depositum:
Som skal betales hjemme fra:
3 dage / 6 pürsch, alt incl ............4.347,-kr
kørsel på jagt minimum 3 x 70€ .. 1.588,-kr
Ekspeditionsgebyr til Polens Klub......180,-Kr
Faste omkostninger:
Depositum i alt for 2024 priser = ......... 6.115,-Kr.
*) På udvalgte OHZ-revirer gælder der individuelle priser !
(se i øvrigt emnet priser hjorte/drivjagt) 
 
Film om dåhjortejagt i Polen:
Klik på nedenstående link og se filmen:
 
Ps: Klik på billedet hvis du vil se det i stor størrelse.
 
196_1_3.jpg
196_2_5.jpg
196_3_5.jpg
Bjarne Jacewicz: Med kapital Dåhjort 3,25kg, skudt hos Marius, Revir Zloty Ròg i 2018.
 
Fantastisk dåhjort skudt på Ohz-Zielonka, 182,5 Cic, vægt 4kg plus. 2019 Skytte: Carl Erik Jensen
Kapital dåhjort, vægt 4,0KgOhz-Zielonka 2020, Skytte: Jørgen Vestergård.
 
Ps: Klik på billedet hvis du vil se det i stor størrelse.
 
196_4_4.jpg
196_5_2.jpg
196_6_8.jpg
Peter Johannsen med Guld og Sølvmedalje, skudt på 5 minutter, 3,8kg og 2,9Kg, Ohz-Zielonka i 2020. 
Sølvmedalje hjort Ohz-Lutowko 2019. Skytte: Jimmi Rasmussen, Gevir vægt 3,14kg.
 Revir: Ohz-Zielonka 2019, Guldhjort 3,6Kg, Skytte: Christian Jessen.

 

Dåhjortejagt:

Vi var 2 mand, der gennem polensklubben var på dåhjortejagt i polen. Jagten foregik på revirene Viag og Viaus ca. 10 km. nordvest for Swiecie og ca. 50 km. nordvest for Bydgoszcz.
Jagten foregik fra d. 28. til 31. okt. brunsten var på det allersidste og temperaturen var steget så det tegnede ikke for godt.
 
Vi ankom kl. 0930, efter indkvartering og lidt at spise, hvilede vi et par timer. Vores primære jagt var på Dåhjorte, men min jagtkammerat der aldrig havde været på jagt i udlandet, var også interesseret i kronvildt så han kom på reviret Viaus, der stadig havde kronhjorte til afskydning.
Jagten startede kl.15 og foregik som pürschjagt jeg så et par hinder og en spidshjort, Der var slet ikke gang i brunsten. Næste morgen var vi af sted kl. 0530  hvor vi startede pürschen i mørke og lyttede efter det karakteristiske brunstbrøl fra dåhjortene, vi hørte et par enkelte brøl men langt borte. Vi så masser af fod efter dåvildt og pürschede os ind på et par hinder men ingen hjorte.
 
Efter morgen maden havde vi valgt at prøve en jagt fra hestevogn, det var en meget spændende oplevelse hvor vi flere gange stødte på dåvildt, når vi stødte på dåvildt stod en jæger og jagtfører af vognen og prøvede at komme på skudhold, det lykkedes dog ikke men vat meget tæt på.
Efter en rigtig flot tur gennem skoven spiste vi frokost, umiddelbart efter frokosten tog vi på jagt igen, efter et par timer hører vi brunstbrøl i nærheden vi purscher forsigtigt nærmere og kommer ind på ca. 200 meters afstand hvor den står inde i en meget tæt bevoksning, vi kan ikke se den og pürscher tættere på, med et er der helt stille og vi hverken ser eller hører den mere, er sikker på at de har fået fært af os.
Næste morgen er det blevet køligere og vi hører hurtigt brunstbrøl og pürscher hurtigt tættere på i total mørke, vi kommer ind på ca. 200 meters afstand og jagtføreren sig vi skal vente til det bliver lyst, efter en lille time lysner det så meget at vi kan se nogle skygger der løber rundt inde mellem træerne, rudlen bevæger sig lidt væk fra os, og vi pürscher efter, efter en halvtime senere er det så lyst at vi prøver på at komme på skudhold hvilket er meget vanskeligt da de står i en meget tæt løvtræsbevoksning vi kommer ind på ca. 80 meter og tør ikke komme nærmere, kan se en stor fuldskuffel løbe rundt efter en då, har stort set ikke en skudchance pga. den tætte bevoksning, efter ca. 15 min. prøver jeg men rammer et træ foran hjorten og væk er flokken, vi finder ingen skud tegn men til gengæld står vi midt på en kæmpe brunstplads.
Da vi kommer hjem beslutter vi os for at tage tidligt ud på brunstpladsen, på vej derud får jeg mulighed for en lille hjort som jeg skyder.
1 time senere ca. kl. 1430 er vi 300 – 400 meter fra brunstpladsen og hører et enkelt brøl, så de var der allerede, denne gang valgt vi en anden vej ind til brunstpladsen og kom ind på ca. 70 meter da vi pludselig er en spidshjort der ligger ned og kikker på os, hele rudlen har lagt sig, da den store hjort brøler får vi øje på den ligger ligeledes ned, op med skydestok og klar til at skyde når den rejser sig.
Der går ca. 20 min inden den rejser sig, jeg afgiver skud og den falder i knaldet, fin fuldskuffel på 2,7 kg. så 2 hjorte inden for ca. 2 timer.
 
Min jagtkammerat skyder en meget flot ulige 14 ender på 6,5 kg og en lille dåhjort, han havde ligeledes mulighed til svin.
 
Kan kun anbefales.
 
Poul Ertzinger

Min første jagtrejse gik til Polen:

Poul ringende en dag op spurgte om jeg ville med på dådyrs jagt i Polen, og efter en dags betænkningstid og aftale med hjemmefronten takkede jeg ja tak.
Jeg havde ikke tidligere været udenlands med våben så der blev søgt om våbenpas og 14 dage efter var det i hus.
Vi aftalte at køre tirsdag aften ved 22-tiden, så vi kunne være fremme næste morgen ved 8-tiden. Vores tolk kom omkring middagstid og første pürsch var om eftermiddagen.
Jeg blev afhentet og vi skulle køre et kvarters tid inden vi var på reviret.
Vi kørte rundt i skoven og senere inden det blev mørkt var vi i hochsitz, dog uden at se noget.
 
Næste morgen var vi oppe ved 4-tiden fik lidt at spise og så af sted på jagt, vi kørte ud i skoven hvor vi ventede en halv time i nærheden af en foderplads, herefter vi pürscher i skoven, vi kom ind på en dåhjort der gik sammen med nogle hinder, min jagtfører fik skydestokken sat op og jeg lagde an til skud, skulle lige have hjorten fri af nogle træer, så kom der en traktor og væk var hjorten.
Vi kørte til et andet sted i skoven, hvorfra vi pürschede igen, pludselig stopper jagtføreren op og spørger om jeg ville skyde et krondyr - en ”kapitaler” – Ja svarede jeg og vi gik et par meter tilbage og der imellem træerne ligger der et krondyr ca. 100 meter ude, jeg kunne kun se hovedet idet hjorten ligger på en skråning – op med skydestokken og riflen bliver placeret - jagtføreren rejser hjorten og jeg afgiver skud, hjorten går til venstre og kan ikke ses for træerne.
Vi går hen mod stedet og kan ikke finde noget dyr, vi søger i nogle lave fyrretræer men kan ikke finde noget, jagtføreren beslutter sig for at tilkalde en schweisshund, jeg spørger ham om vi ikke skal gå tilbage og søge til højre i stedet for, det gør vi så og der op ad et træ ligger der et flot krondyr - en lettet og en benovet følelse går igennem kroppen.
Herefter bliver det tilkaldt hjælp til at få hjorten transporteret til slagtehuset.
En rigtig flot formiddag stadig benovet over den store oplevelse.
 
Eftermiddags pürschen var igen i skoven og ved skumringstid nærmede vi os en brunstplads som lå ned til en eng med en vældig aktivitet, en fantastisk oplevelse at høre hjortens brunstkald, vi fik os placeret i skovkanten og ventede, pludselig siger jagtføreren nu er hjorten ude på engen og drikke, men jeg kan ikke finde hjorten i kikkerten (næste morgen er vi derude og der finder jeg ud af, at jeg har søgt for langt nede i den helt sorte muldjord - erfaring), vi går ud på engen hvor der er svin som løber rundt jeg kan ikke bedømme afstand og størrelsen så det bliver ved synet men en dag med rigtig mange oplevelser.
Næste morgen kører vi ud til det sted vi var om aftenen, men der var ingen dyr, vi pürscher uden om engen og pludselig dukker der et dåhjort op på ude på engen, vi kommer tættere på og jeg afgiver et skud oppe fra skoven, dog uden at ramme, vi finder senere stedet hvor kuglen er gået ned i engen og jagtførerens hund kan ikke finde noget schweiss. Om eftermiddagen har vi ikke held med noget.
 
Den sidste morgen starter vi i en hochsitz, det er helt mørkt men da det begynder at lysne kan vi se et krondyr og nogle dådyr esse på marken, der kan man rigtig se forskel på størrelsen af hjortene, de forsvinder dog ind i skoven. Senere kommer der en dåhjort ud fra skoven som går uden om hochstizen, da den kommer fri til skud, bliver der skudt og dyret forender.
Senere ser vi et fint dådyr stå ude på ca. 150 meter med brystet frem i mellem træerne, jeg får riflen lagt i skydestokken men kan ikke få ro på riflen og skyder ikke.
 
En jagtrejse som jeg aldrig vil glemme.
 
 
Jens Hansen
 
PS. Klik på billedet hvis du vil se det i stor størrelse
 
196_7_1.jpg
196_8_2.jpg
196_9_1.jpg
Skytte:Poul Ertzinger gevir vægt: 2,7 kg
Jens Hansen med sin Hjort
 Gevir vægt 6,5 Kg
Her ses jagtturens resultat

© 2024 - Danmarks Jægerforbund - alle rettigheder forbeholdes

https://www.jaegerforbundet.dk/